Udgivet i IndretningsHjørnet på luftkøler.dk

Undgå at gå til i sommervarmen på kontoret med disse 5 råd

Af Luftkøler.dk

Der er rigtig mange, der er så heldige, at de kan nyde en god og lang sommerferie langt væk fra deres arbejdsplads. Disse heldige folk kan bare slappe af og nyde det skønne vejr, men der er altså også en masse, som desværre ikke kan holde fri hele sommeren, og som derfor må på arbejde.

At arbejde om sommeren kan måske være udfordrende nok i sig selv, fordi man gerne vil have ferie og nyde det gode vejr - men der kan også opstå en yderligere udfordring i forhold til, at det typisk godt kan gå hen og blive ret varmt på kontoret, når sommervarmen for alvor melder sin ankomst. 

På de dage, hvor temperaturen når sit højeste, og man mest af alt bare gerne vil ligge på stranden eller i skyggen og slappe af, skal man nemlig stadig udføre sit arbejde. Så for at det ikke bliver alt for ubehageligt, så kommer der herunder nogle tips til, hvad man kan gøre for ikke at gå til i sommervarmen på kontoret. 

Sørg for god udluftning

Det første tip, som måske også virker ret åbenlyst, er selvfølgelig, at man skal huske at prioritere udluftning på de varme dage. Det er altså med at få åbnet for vinduer og døre og gerne skabe gennemtræk en gang imellem, så der kommer en masse dejlig, frisk luft ind på kontoret. Det kan nemlig næsten gå hen og føles som at arbejde i en sauna, hvis man ikke har vinduer og døre åbne i løbet af dage, så det er noget, der naturligvis er meget vigtigt, når det drejer sig om de sommervarme dage på kontoret.

En luftkøler til de meget varme dage

Selvom det måske kan virke lidt ekstremt at have en luftkøler inde på kontoret, især når der alligevel "kun" er tale om det danske sommervejr, så kan det sagtens gå hen og blive nødvendigt - og hellere være lidt ekstrem end at gå fuldstændig til i varmen. 

På de dage, hvor det bliver meget varmt, så kan det nemlig bare være fuldstændig ulideligt at arbejde, hvis den skønne, friske luft slet ikke er noget, man mærker til. Så hvis man hiver luftkøleren frem på disse meget varme dage, kan det altså gøre det en del mere komfortabelt at arbejde på kontoret. Det er altså en investering, der kan vise sig at være nødvendig og meget værdsat.

Kontorstol med åben ryg

De fleste kender det nok - man arbejder i et i forvejen varmt kontor, man begynder at svede rigtig meget, og så hjælper det altså ikke, at man også sidder i en rigtig varm kontorstol, som man nærmest begynder at klæbe sig op af. Så til denne varme tid, kan man altså overveje, om man skal skifte over til en kontorstol med åben ryg.

Det kan måske virke som en lidt fjollet investering, hvis det kun drejer sig om nogle få varme dage om året, men hvis man for eksempel alligevel er på udkig efter nye kontorstole til arbejdspladsen, så kan man jo overveje, om det ikke lige så godt kan være med åben ryg - eller at man måske køber dem så halvdelen er med åben ryg og den anden halvdel er normale.

Det er nemlig ret vigtigt, at man tager det seriøst med sommervarmen, for det er bare meget sværere at koncentrere sig om sit arbejde, hvis man er ved at gå til i varmen. Så overvej kontorstolen med åben ryg.

Den enkeltes eget ansvar: Tag luftigt og sommerligt tøj på

Det er dog ikke alt ansvaret for arbejdet i sommervarmen, man kan lægge over på ledelsen, for der er selvfølgelig også noget, man selv kan gøre for ikke at gå til. Man kan nemlig tage et kig på sin garderobe og vælge noget tøj, der er passende at tage på, når man skal arbejde i sommervarmen. 

Det kan måske umiddelbart virke som en lidt svær opgave at vælge tøj til arbejdspladsen i sommervarmen, fordi der også på mange kontorer er nogle normer i forhold til netop det tøj, man har på på arbejde. Men når man går den tid i møde, hvor der er ulideligt varmt udenfor, så skal man måske ikke tænke lige så meget over disse normer.

De fleste vil formentlig være meget forstående for, at man ikke kan have fuldt jakkesæt på, hvis der er 30 grader udenfor. I stedet kan man klæde sig i noget mere luftigt tøj, som selvfølgelig stadig er passende på en arbejdsplads. Det er måske ikke lige bikini eller badeshorts, man hopper i - men noget, der både er seriøst og luftigt, kan man godt tillade sig på de varme dage.

Husk mad og drikke

Det sidste tip er også noget, som man nok primært selv har ansvaret for, men som man bestemt bør være gode til at huske sine kollegaer om også. Når det er varmt udenfor, så er det nemlig ekstra vigtigt, at man spiser og drikker. I forhold til drikke er det fordi kroppen helst ikke skal dehydrere, så husk at drik godt med vand - og måske endda også sodavand eller sukkerholdige drikke for at variere det lidt.

I varmen kan man desuden også glemme at spise, fordi kroppen bare reagerer på en lidt anderledes måde i varmen. Men man skal stadig huske sine måltider - så sørg gerne for at alle spiser noget sammen i frokostpausen, så der ikke er nogen, der glemmer at spise i sommervarmen. Så kan man måske endda gøre lidt ekstra ud af det i form af en lækker sommersalat, eller hvad man ellers tænker kunne være rart at spise i det varme vejr.

Find det du mangler på luftkøler.dk

Vi hjælper dig med at finde de bedste produkter til de bedste priser. Vi har samlet mere end 512 produkter fra mere end 29 forhandlere, så du nemt kan finde det du leder efter. Vi har også samlet mere end 1.013 priser, så du kan sammenligne priser og finde det bedste tilbud. Alle priser er senest opdateret 2024-10-15 09:01:02.

512
Produkter
29
Forhandlere
1.013
Priser

Vi tager forbehold for fejl og mangler i priser og produktinformation. Alle priser er inkl. moms og ekskl. fragt.